Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forsikring

Indtil år 2012 havde alle kommuner en fælles ulykkesforsikring, som dækkede børnene, når de var i skole. Det er ikke længere tilfældet, og siden 2012 har det derfor været et ansvar som forælder, at sørge for at forsikre ens børn. Dette vil typisk være igennem heltidsulykkesforsikringer, der kan dække udgifter til behandling og give erstatning for varige mén som følge af en ulykke, og indboforsikringer der kan dække skader på eller tyveri af børnenes medbragte ting på skolen (fx mobiltelefon, tøj og cykel) og kan dække børnenes erstatningsansvar, hvis de ved uagtsomhed forårsager en skade på andres eller skolens ting (fx inventar, en rude, IT-udstyr eller andre undervisningsmidler).

Spørgsmål om erstatningsansvar beror altid på en konkret vurdering af hændelsen i den specifikke situation og behandles derfor ofte af jurister, fx i forsikringsselskaber. Generelt gælder dog, at man ikke er erstatningsansvarlig, hvis der er tale om et hændeligt uheld og at man skal gøre noget forkert eller undlade at gøre noget korrekt, at den skadelidte skal have et økonomisk tab og at der skal være årsagssammenhæng (skaden skal være resultat af handlingen eller mangel på samme), før at man kan blive erstatningsansvarlig. Dette gælder uanset om det er skolen eller et barn der er den skadelidte, ligesom det altid er den skadelidte der har bevisbyrden.

Ved at klikke på billedet herunder, kan man læse en pjece udgivet af brancheorganisationen Forsikring og Pension om skolen og forsikring, hvor forsikrings- og erstatningsforhold beskrives.

Under billedet er det muligt at åbne og læse dels BRKs information til elever og forældre samt justitsministeriets pjece om børns erstatningsansvar.

 

forsikring

 

Dokumenter